Ubehagelige politimetoder, der har rystet hele mit verdensbillede. Sådan siger Rigmor Zobel i et interview med 21 Søndag på Danmarks Radio. Her giver den eget omtalte "jetset-kvinde" sin version af den meget omtalte sag, der kostede hende en bøde på 20.000 kr. for at have købt seks gram kokain.
"Først ransager de vores hjem. Der kommer altså syv sortklædte betjente i skudsikre veste og med pistoler. Derefter slæber de mig med for øjnene af mine rædselsslagne børn, selv om sådan et forhør sagtens kan foregå i hjemmet," fortæller hun i interviewet.
"Forfærdelige metoder"
Hun karakteriserer politiets metoder som "forfærdelige".
Hvis Rigmor Zobel mener, at Københavns Politi har begået fejl i forbindelse med afhøringen af hende, kunne hun have klaget til Statsadvokaten, hvilket ikke er sket
Johan Reimann, politidirektør
"Selve forhørsmetoden mindede om noget, man mest ser i amerikanske film, hvor politiassistenten gennemførte forhøret med pistol og håndjern hængende i bæltet, mens han råbte beskyldninger mod mig," tilføjer hun.
I en udtalelse til 21 søndag siger politidirektør Johan Reimann:
"Hvis Rigmor Zobel mener, at Københavns Politi har begået fejl i forbindelse med afhøringen af hende, kunne hun have klaget til Statsadvokaten, hvilket ikke er sket."




