Bygninger afspærres i Nordjylland

Søndag d. 21. feb. 2010 kl. 09:12 af kris@tv2.dk for TV 2 Nyhederne

Halvtag i Hjørring

Flere bygninger i Vendsyssel er blevet afspærret på grund af risikoen for flere ulykker af den type, der skete i går på gågaden i Hjørring, hvor et halvtag styrtede ned under vægten af tøsne, der faldt fra et hustag.

Beredskabet og Hjemmeværnet har afspærret flere bygninger i bl.a. Hjørring, Løkken, Hirtshals, Sindal og Vrå, skriver nordjyske.dk.

"Hvis man har et udhæng og et skråt tag med masser af sne, så er der en potentiel fare, tilføjer beredskabs­chef Knud Børge Møller til avisen.

Intet nyt er godt nyt
Han opfordrer folk til at se efter, om der ligger så store mængder sne på tagene, så det enten skal fjernes eller der skal laves en afspærring.

Nordjylland fik i går adskillige centimeter tung sne samt en snestorm, men vejret er mere roligt i dag," siger vagtchefen hos Nordjyllands Politi til nyhederne.tv2.dk

De to personer, der i går var i livsfare, er der ikke afgørende nyt om, men det tolker vagtchefen som et godt tegn.

Print artikelSend til en ven Del på facebook