Et passagertog fra privatbanen Nordjyske Jernbaner kørte her til aften fast i sneen mellem Frederikshavn og Strandby, skriver nordjyske.dk.
Et ældre MX-diesellokomotiv vil blive udrustet med sneplov, og det skal så forsøge at bane sig vej til det fastkørte tog.
Passagererne må vente inde i vognene, indtil hjælpetoget når frem, oplyser driftschef Kirsten Jacobsen fra Nordjyske Jernbaner. Vendsyssel i Nordjylland er her til aften hårdt ramt af snevejret.
Falck får nu assistance fra endnu et militært bæltekøretøj, som skal til Dronninglund i Vendsyssel.




