Diana fik stjålet sin identitet i fem år

Mandag d. 15. feb. 2010 kl. 19:50 af kris for TV 2 Nyhederne

I fem år vidste Diana ikke, hvem der udgav sig for at være hende

Diana Pedersen farvede sit hår mørkt for ikke at blive genkendt. Gennem de sidste fem år har en person stjålet hendes identitet på nettet

"Dét er mig, og det er mig, og det er mig, og det er mig. Men det er hendes navn," siger Diana Pedersen og peger på et billede af sig selv på Facebook, men ud for billedet står der navnet "Sabrina".

Pigen der kalder sig Sabrina har kopieret alt, hvad Diana Pedersen har lagt ud på nettet. Hun skriver, at hun bor samme sted, at hun har den samme uddannelse og en datter med samme navn. "Sabrina" har også chattet med fyre på nettet. Igen med en kopi af Diana Pedersens identitet

"Hun har skrevet med en del fyre ved jeg, fordi jeg er blevet stoppet på gaden, og der har været en storesøster der har taget fat i mig, mens jeg har været i byen, og som har påstået, at jeg har sønderknust hendes lillebror," fortæller hun TV 2 Nyhederne.

Politiet kan ofte ikke gøre noget
Hos politiets afdeling for it-kriminalitet i Århus er bunken af chikanesager fra nettet vokset eksplosivt. Ofte er der tale om seksuelle krænkelser. Men i de fleste tilfælde kan politiet intet gøre. For det er for eksempel ikke ulovligt at bruge andres billeder, hvis de er frit tilgængelige på Facebook.

Ifølge politiadvokat Anne Marie Roumopstår krænkelser på nettet ofte spontant

"Der er hurtigt fra tanke til handling, når det er internet. Man kan blive sur på nogen midt om natten og så udføre det man har i sinde i stedet for lige at sove på det og vente til næste dag"

Diana Pedersen har i flere år levet i frygt. Men nu har familien til den mystiske Sabrina henvendt sig. Det viste sig, at de to piger aldrig har kendt hinanden. Sabrina har tilsyneladende gjort det på grund af ensomhed.

Print artikelSend til en ven Del på facebook