Der bliver afskediget folk hos Prins Joachim i Møgeltønder.
Prins Joachim vil nemlig bortforpagte dele af sine 1200 hektar landbrugsjord på Schackenborg Gods, skriver dagbladet Der Nordschleswiger.
Ifølge avisen er flere medarbejdere blevet afskediget eller opfordret til at se sig om efter nye jobs.
Godsforvalter Søren Frederiksen, som har været prinsens højre hånd i de sidste 17 år, har meddelt, at han stopper ved årets udgang.
Prins Joachim overtog Schackenborg Gods i 1993 og har landbrugsmæssig specialiseret sig på korn og kartofler samt juletræer.




