Hells Angels stormet i norske byer

Mandag d. 8. feb. 2010 kl. 20:16 af dabu / ritzau for TV 2 Nyhederne

Norsk politi stormede til aften lokaler, der tilhører Hells Angels, i Oslo og Trondheim.

"Vi er gået i aktion mod Hells Angels i Oslo i forbindelse med en sag, som efterforskes her i Sør-Trøndelag," siger en talsmand for politiet.

Trondheim ligger i Sør-Trøndelag.

Politiet i Oslo bekræfter, at det er trængt ind i Hells Angels klublokaler i Alnabru i den østlige del af den norske hovedstad. Det skete efter et tip fra politiet i Trondheim.

Ligesom politiet i Trondheim er politiet i Oslo fåmælt om aktionen, men siger, at det har "et tilstrækkeligt antal mand" til at udføre den.

Print artikelSend til en ven Del på facebook