Konservativt folketingsmedlem kørte fuld rundt i bil
Den konservative klima-, energi-, og miljøordfører, Per Ørum Jørgensen, blev tidligt i går morgen taget for at køre bil med for meget alkohol i blodet efter en bytur i Holstebro.
Han fortæller TV 2 | NYHEDERNE, at han forventer at begynde i behandling tirsdag eller onsdag i næste uge, og at han tager sygeorlov på ubestemt tid.
Han understreger, at det er hans egen beslutning, men at han har drøftet sagen med sin gruppeformand Henriette Kjær. Lige nu befinder han sig hos familie i Jylland.
"Jeg har gennem længere tid brugt alkohol til at løse problemer med, og så vælger man irrationelle løsninger. Det var lørdag morgen et godt eksempel på," siger han.
De foreløbige målinger tyder på, at hans promille lå mellem 1,3 og 1,4, men den vil først være endeligt fastslået om 14 dage.
Den konservative miljøordfører, Per Ørum Jørgensen, tager sygeorlov fra Folketinget




