56-årig mand fundet død i skov

Tirsdag d. 2. feb. 2010 kl. 10:06 af Lisa Ioannou / liio@tv2.dk for TV 2 Nyhederne

Helmer Lorenzen

Helmer Dyhr Lorenzen, der i går blev efterlyst af Syd- og Sønderjyllands Politi er fundet død i Præsteskoven nord for Rødding. Politiet vil ikke oplyse hvad den 56-årige er død af, fordi det endnu ikke kan siges med sikkerhed. De understreger dog, at der umiddelbart ikke er noget mistænkeligt ved dødsfaldet.

"Han blev fundet af en hundepatrulje. Det var deres første stop i dag. De fulgte nogle fodspor i sneen og det førte dem frem til manden," siger vagtchef Jan Stockholm Andersen til tv2.dk.

Helmer Dyhr Lorenzen blev sidst set ved Rødding Hotel i Rødding lørdag aften. Da var han i nedtrykt tilstand.

"Alene kulden kan have slået ham ihjel, hvis han har befundet sig udenfor siden han forsvandt, siger Jan Stockholm Andersen.

I går ledte fire hundepatruljer, 30 hjemmeværnsfolk og en helikopter derfor efter Helmer Dyhr Lorenzen i og omkring Rødding by, oplyser jv.dk.

Det seneste spor, man havde af Helmer Dyhr Lorenzen, var fra søndag formiddag, hvor han købte alkohol i Brugsen, oplyser politiet.

Print artikelSend til en ven Del på facebook