Jacksons børn kommer på scenen

Søndag d. 31. jan. 2010 kl. 22:14 af Lisa Ioannou for TV 2 Nyhederne

Paris og Prince Michael

Michael Jacksons børn kommer på scenen for at hylde deres afdøde far under Grammy-uddelingen i USA her til aften. Det bekræfter blandt andre Michael Jacksons far over for tv-stationen CNN.

Det bliver første gang, at 12-årige Prince Michael og 11-årige Paris viser sig offentligt siden mindehøjtide­ligheden for deres far i sommer. Det var meningen, at de to børn skulle være dukket op til et mindre arrange­ment for at modtage "Grammy Lifetime Achievement Award" på vegne af deres far. Men deres farmor er gået med til, at de kommer til det store Grammy show.

Ingen medlemmer af Jackson-familien var blevet inviteret til Grammy-hyldest til den afdøde pop­legende indtil i sidste uge, hvor Jackson-familien klagede, oplyser en fra familien til CNN.

"Der er gået rygter om, at jeg har været utilfreds med at det er Michaels børn, der modtager prisen på min søns vegne," skriver Joe Jackson til CNN.

"Men jeg er meget stolt af mine børnebørn. Det var mit og Kathrines (Jacksons mor, red.) initiativ, at de skulle modtage den," skriver han videre.

Det forventes ikke at den yngste søn, Blanket, skal med på scenen.

Ifølge CNN's skal Prince Michael læse en erklæring fra Jackson familien op.

Børnene kommer ikke til at gå op ad den røde løber, der fører ind til Los Angeles Convention Center, hvor Grammy- showet finder sted.

Print artikelSend til en ven Del på facebook