Vælgerne: Sundhed frem for skolen

Lørdag d. 30. jan. 2010 kl. 11:30 af Trine Fisker for TV 2 Nyhederne

Lars Løkke Rasmussen afsluttede i går sit 360 graders eftersyn af folkeskolen, der i den seneste tid har været kraftigt fokus på.

Men nu er der noget, der tyder på, at statsministeren ikke har føling med vælgerne. Det er nemlig helt andre emner, som de synes er vigtigst. Det viser en Megafon-undersøgelse, der er lavet for Tv 2 og Politiken.

Uddannelsesområdet ligger nemlig i bund og sundhed i top på listen over de emner, som vælgerne finder vigtigst for Danmark lige nu.

I stedet for folkeskolen mener de fleste, at både sundhed og økonomi er de emner, som politikerne burde fokusere på.

Print artikelSend til en ven Del på facebook