Pressechef sagsøger journalist

Fredag d. 29. jan. 2010 kl. 19:24 af krja for TV 2 Nyhederne (opd. d. 29/1 2010; 19:55)

Christoffer Guldbrandsen

Forsvarsminister Søren Gades presse­chef, Jacob Winther, har besluttet at sagsøge journalisten og forfatteren Christoffer Guldbrandsen for injurier og ærekrænkende beskyldninger.

Det oplyser Jacob Winthers advokat, H. Sønderby Christensen fra advokatfirma­et Hansen, Sønderby & Co.

Årsagen er, at Christoffer Guldbrand­sen i filmmagasinet Ekko og andre medi­er har udpeget Jacob Winther som den, der i 2007 fortalte TV2 om danske jæg­ersoldaters hemmelige mission i Irak.

Oplysningernes rigtighed er ifølge Guldbrandsen bekræftet af flere af hinanden uafhængige kilder.

"Beskyldningerne, som er særdeles alvorlige, fordi de vedrører strafbare forhold, er blevet fremført og gentaget i medierne trods min klients klare og utvetydige afvisninger," oplyser advokaten i en mail til Ritzau.

Print artikelSend til en ven Del på facebook