Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard har lagt afstand til Jesper Langballes udtalelser om muslimer. Men er det en fuldstændig afstandtagen? TV2's politiske redaktør Henrik Qvortrup analyserer.
Sig ordet "stueren" - og der vil for de fleste ringe en politisk klokke.
For "stueren" det var jo, hvad Dansk Folkeparti aldrig ville blive. I al fald ifølge forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen, som tilbage i slutningen halvfemserne kom med den legendariske udtalelse.
Næppe det smarteste træk fra Nyrups side - al den stund at der langt ind i de socialdemokratiske rækker var bred opbakning til den bekymring om udlændingepolitikken, som Dansk Folkeparti markedsførte sig på. Hvorved Nyrups hånlige bemærkninger derfor også ramte den klassiske socialdemokratiske vælger lige i synet.
Tager afstand til den kaotiske fortid
Hvorvidt Nyrup dybest set havde ret, må være en temperamentssag. Sikkert er det dog, at man her godt og vel et årti senere kan konstatere, at Dansk Folkeparti fik en helt central indflydelse på dansk politik. Og for Pia Kjærsgaard har det lige siden været helt magtpåliggende at bortviske ethvert indtryk af, at hun står spidsen for et mindre fint parti.
Godt nok udspringer DF af det kaotiske Fremskridtsparti. Men for Pia Kjærsgaard og hendes gruppe af håndgangne mænd har det siden halvfemserne været en selvstændig pointe, at partiet skulle lægge enhver snert af "landsbytosse-image" af sig. Alt hvad der har smagt af de anarkistiske Glistrup-dage er blevet slået ned med hård hånd.
Stærk kost
Og så er det så, at Jesper Langballe her i weekenden kommer tumlende ind på scenen med sine betragtninger om muslimske fædre og ditto onkler. Om de første udtaler Langballe, at de undertiden slår deres døtre ihjel - om den anden kategori, at de har det med at voldtage niecerne. Søren Krarup har i øvrigt bakket op om det krasse udfald.
Stærk kost, må man sige. Og jo ikke ligefrem foreneligt med partiledelsens ambition om at være stueren, hvad Pia Kjærsgaard selv har erkendt, idet hun betegner Langballes stunt som "skadeligt" for Dansk Folkeparti. Det er en ganske ædruelig vurdering.
Imidlertid har Pia Kjærsgaard ikke fuldtonet og umisforståeligt taget afstand til indholdet af udtalelserne. Og det har slet ikke været på tale at ekskludere Langballe eller Krarup. Det har ellers været fast praksis i det topstyrede parti, når medlemmer har skejet ud med ekstreme udtalelser. Og man må konstatere, at der i Dansk Folkeparti gennem årene er blevet ekskluderet for mindre, end hvad Langballe og Krarup har udtalt.
En ny Muhammed-sag
Sagen er næppe slut endnu. Statsminister Lars løkke Rasmussen vil med sikkerhed blive spurgt til såvel Langballes udtalelser som Kjærsgaards ikke helt tydelige afstandtagen. Samtidig kan sagen udvikle sig yderligere, hvis DF-fjendtlige grupperinger formår at rejse en stemning i Mellemøsten om, at udtalelserne er dækkende for, hvad der menes i den danske regering. I så fald har vi potentialet til noget, der kunne minde om en ny Muhammed-sag.
