Fly med 90 om bord styrtet ned

Mandag d. 25. jan. 2010 kl. 06:14 af krja / ritzau / reuters for TV 2 Nyhederne (opd. d. 25/1 2010; 06:24)

Beirut, Libanon

Et fly med 90 passagerer om bord er styrtet ned i Middelhavet kort efter det lettede fra lufthavnen i Beirut.

Flyet, der tilhører Ethiopian Airlin­es, forsvandt fra radaren cirka fem mi­nutter efter, at det lettede, siger kilder fra lufthavnen ifølge nyhedsbu­reauet Reuters. Der er endnu ingen forlydender om passagerernes skæbne.

Ifølge det tyske nyhedsbureau dpa er flyet styrtet ned i et område tæt på byen Saadiyat, der ligger godt 15 kilometer syd for den libanesiske hovedstad, Beirut.

Så brændende fly styrte ned
Lufthavnsmyndighederne siger til dpa, at dårlige vejrforhold kan have bidraget til flyets nedstyrtning.

Beboere i området har ifølge Reuters set et brændende fly styrte ned.

Flyet er ifølge forlydender af typen Boeing 737, rapporterer Reuters.

54 af flyets passagerer skulle være libanesiske statsborgere og hovedparten af de resterende er ethiopere. Derudover skulle kabinepersonalet tælle syv medlemmer.

Flyet lettede kort tid efter den planlagte afgang klokken 1.10. Maskinen skulle være ankommet fra Addis Ababa.

Print artikelSend til en ven Del på facebook