Søvndal: Rystende stupid udtalelse

Lørdag d. 23. jan. 2010 kl. 10:50 af kris for TV 2 Nyhederne

Det er ufatteligt, at Dansk Folkepar­tis Jesper Langballe kan holde ud at se sig selv i spejlet. Så hårdt lyder ordene fra SF's formand Villy Søvndal mod den kontroversielle DF'er. I et indlæg i Berlingske Tidende anklager Langballe muslimske fædre for at slå deres døtre ihjel og vende det blinde øje til onklers voldtægt.

"Langballes udtalelser er rystende stupide. Vi ved jo alle godt, at der findes ærerelateret vold sted i visse muslimske miljøer. Men incest og jalou­sidrab er desværre kun alt for ofte fo­rekommende i den etnisk danske kultur."

Jesper Langballes debatindlæg er et forsvar for Trykkefrihedselskabets formand Lars Hedegaard. Han bragte før jul sindene i kog ved at sige, at muslimske fædre voldtager deres døtre.

Ordførere fra de to regeringspartier Venstre og De Konservative har taget skarp afstand.

Print artikelSend til en ven Del på facebook