Supersygehus fastlagt til 4 byer

Torsdag d. 21. jan. 2010 kl. 22:24 af nabr, ritzau for TV 2 Nyhederne

Regionrådet lægger efter to døgns in­tense drøftelser op til fire upriorite­rede modeller, der alle omfatter tre-fire akutsygehuse samt et stort så­kaldt supersygehus.

De fire modeller sendes til høring og borgermøder i februar inden en endelig beslutning 16. marts.

Slagelse er en af de forbigåede kommun­er, som har drømt om et nyt supersyge­hus, men som nu kun har chance for et "almindeligt" akutsygehus og kun i to af modellerne.

"Vi er jo mange om budet, og ikke alle kan få. Men vi må nu gå ind og kæmpe hårdt for, at vi i Slagelse i hvert fald bevarer et akutsygehus og et somatisk sygehus samt ikke mindst får et helt nye psykiatrisygehus til over en milliard, som vi tidligere er stillet i udsigt," siger borgmester Lis Tribler (S).

De fire scenarier
Disse fire scenarier skal de sjællandske regionspolitikere vælge imellem:

- Et supersygehus i Næstved samt akutsygehuse i Roskilde, Holbæk og Nykøbing Falster.

- Et supersygehus i Ringsted samt akutsygehus i Roskilde og Nykøbing Falster.

- Et supersygehus i Køge samt akutsygehuse i Slagelse, Holbæk og Nykøbing Falster.

- Et supersygehus i Roskilde samt akutsygehuse i Slagelse, Køge og Nykøbing Falster.

Høringsperiodens starter 3. februar og afsluttes 26. februar.

Print artikelSend til en ven Del på facebook