Opposition fører 2 måneder i træk

Torsdag d. 21. jan. 2010 kl. 18:13 af Natali Braagaard for TV 2 Nyhederne

For anden måned i træk kan opposition­en fejre, at den ligger foran Ven­stre, Konservative og Dansk Folkepar­ti. Det viser en meningsmåling, som Megafon har lavet for TV 2 og Politiken.

Hvis der var valg i morgen ville 51,4 procent af vælgerne således sætte deres kryds ud for enten Socialdemokra­terne, SF, Enhedslisten og Det Radi­kale Venstre.

48,6 procent ville sætte deres kryds ud for regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti.

Største vælgerlussing til Venstre
De to blokke har ligget meget tæt, men det er første gang i næsten 2 år, at en af blokkene har ligget foran i to på hinanden følgende målinger.

Venstre indkasserer den største vælgerlussing med en tilbagegang på 1,7 procentpoint i forhold til den forrige meningsmåling - og 3,9 procentpoint i forhold til valget den 13. november 2007.

Socialdemokraterne går 1,1 procentpoint frem i forhold til den forrige måling.

Print artikelSend til en ven Del på facebook