Grevinde Alexandra fortæller, at hun finder støtte hos sin familie efter faderens død i går. Det skriver B.T.
"Det er en hård tid. Det er rigtigt hårdt at miste en forælder, men heldigvis har jeg en god familie, der støtter mig," sagde Alexandra da avisen mødte hende foran Krebs' skole da hun skulle hente børn sammen med ægtemanden Martin.
Alexandras far, Richard Nigel Manley, skal bisættes i hjembyen Wien, men det er ifølge grevinde Alexandra endnu uvist hvornår bisættelsen finder sted.




