19. februar: 81-årig bedstefar dræbt
En kvinde og hendes bedstefar ramte en modkørende lastbil. Begge blev klemt fast i bilen. Den 81-årig mand døde af sine kvæstelser dagen efter ulykken.
19. februar: 18-årig mand i soloulykke
En 18-årig mand blev slået ihjel, da han kørte ind i en lygtepæl ved Middelfart. Han blev dræbt på stedet. I følge politiet havde manden lånt forældrenes bil.
16. februar: Ældre kvinde påkørt af bakkende bil
En ældre kvinde blev dræbt, efter at hun blev påkørt af en bakkende personbil på en parkeringsplads i Skanderborg
15. februar: Skolebus bakkede dame ned
En 92-årig kvinde fra St. Heddinge på Stevns mistede livet, da en skolebus bakkede ind i hende.
9. februar: Dræbt i højresvingsulykke
En 33-årig kvinde fra Vesterbro blev dræbt i myldretrafikken i en højresvingsulykke på Dybbølsbro i København.
4. februar: Fodgænger dræbt af bil
74-årig kvinde døde på Rigshospitalet efter at være ramt i et forgængerfelt af en venstresvingende bilist i Rødovre.
4. februar: Kolliderede med lastbil
En 40-årig familiefar fra Hadsund blev dræbt, da hans bil kolliderede frontalt med en lastbil på Hadsundvej nær Randers.
28. januar: Kørte op bag i en lastvogn
En 44-årig mand fra Jyllinge blev dræbt, da han af ukendte årsager kørte op bag i en lastvogn på motorvejen ved Birkedam i Kolding.
Lastbilchaufføren opdagede ikke ulykken, før andre bilister gjorde ham opmærksom på den med lygter og horn.
27. januar: Kørte ind i vejtræ
En 40-årig mandlig bilist fra Fredericia blev dræbt mod et vejtræ på Erritsø Bygade. Manden kørte af ukendte årsager over i den forkerte vejbane og ramte træet. Det er uvist, om manden døde som følge af sygdom eller skaderne, da han ramte træet.
27. januar: Lastbil kom ud af kontrol
En mand mistede livet i en trafikulykke på Ammitsbølvej ved Ågård nord for Kolding. En lastbilchauffør på vej nordpå mistede kontrollen i det glatte føre, hvorefter lastbilen skred over i den modsatte vejbane og stødte frontalt ind i en varebil. Føreren af varebilen blev dræbt.
26. januar: To unge mænd dræbt
To unge mænd på hhv. 17 og 20 år mistede livet, da de i en stjålet bil ikke overholdt deres vigepligt og kørte ud foran en bus i et kryds ved Haslev. Bilen, de kørte i var stjålet, og ingen af dem havde kørekort.
23. januar: Kvinde kørte mod en bus
En 61-årig kvinde kørte i sin bil direkte mod en bus på Hovedvejen i Gørløse sydvest for Hillerød. Kvinden blev dræbt på stedet ved sammenstødet.
20. januar: Overså modkørende bil
Et ældre ægtepar ville dreje ind på Glostrup Hospital, men overså en modkørende bil, som ramte deres i passagersiden. Kvinden blev dødeligt kvæstet ved ulykken
20. januar: Ramt af modkørende bil
En trafikulykke på den jyske hovedvej 13 syd for Pårup kostede en kvinde i 60'erne livet.
Kvinden mistede livet, da den bil, hun sad i, snurrede rundt og blev ramt af en modkørende bil.
14. januar: 80-årig død af kvæstelser
En 80-årig kvinde fra Nykøbing Sjælland er død af sine kvæstelser efter en trafikulykke på Nykøbingvej nord for Holbæk.
Kvinden var passager i en bil med to ældre ægtepar. Deres bil blev ramt frontalt af en modkørende, som af ukendte årsager var kørt over i den forkerte vejbane.
15. januar: 18-årig mand dræbt
En 18-årig mand fra Silkeborg døde, da han kørte frontalt sammen med en modkørende varevogn på Skanderborgvej nær Skanderborg. Årsagen til ulykken er endnu ukendt.
14. januar: Påkørt på motorvejen
En 51-årig mand døde efter at hans bil blev påkørt af en anden bilist ved motorvejsafkørsel 21 på E45 i Nordjylland.
Ifølge politiet skete påkørslen, da en 35-årig mand, der var på vej mod vest overtrådte sin vigepligt og kørte ind foran bilen på Forbindelsesvejen.
13. januar: Kunne ikke nå at undvige
En 33-årig mand blev om natten påkørt og dræbt på Lunderskovvej ved Gesten ved Vejen. Bilisten har forklaret, at han fik et chok, da han pludselig opdagede en skikkelse halvvejs ude på kørebanen. Han kunne ikke nå at undvige og påkørte fodgængeren. Den dræbte er fra Gestenområdet.
10. januar: Overlevede ikke påkørsel
En 44-årig kvinde overlevede ikke sine kvæstelser, efter at hun blev påkørt af en varebil. Ulykken skete i krydset Oddervej/Bredgade i Malling ved Århus. Kvinden, som er fra Odder, blev erklæret død ved ankomsten til sygehuset.
7. januar: Kvinde skred ned i kanal
En ældre kvinde blev fundet død i en bil, der var skredet i en kanal ved Sidingedæmningen ved Lammefjorden. Bilen var havnet på taget og den kvindelige chauffør var druknet.
Meget tyder på, at ulykken skete aftenen før.
6. januar: Døde i ulykke, ingen så
En 37-årig mand mistede herredømmet over sin bil på Jyllingevej i København og blev dræbt. Ingen så ulykken ske, men flere hørte braget, da bilen skred ud, væltede rundt og ramte en lygtepæl ud for Jyllingevej 114.
6. januar: Indbrudstyv forulykkede
En 22-årig mand blev fundet livløs på en mark på Ajstrupvej i Fløjstrup ved Århus. Manden var slynget ud af en bil, som var forulykket på vejen.
Ifølge politiet var han en indbrudstyv på flugt. Han blev kort tid efter erklæret for død.
3. januar: Bil slynget op på mark
En voldsom soloulykke på motorvej E45 nord for Horsens blev skæbnesvanger for en 21-årig mand fra Århus. Manden døde af sine kvæstelser. Ifølge politiets oplysninger kørte de to unge mænd tilsyneladende i høj fart af motorvejen i en BMW og endte fastklemte i bilvraget på en mark. Føreren af bilen "slap" med to brækkede ben.
3. januar: Cykelrytter kørte ind i bil
En 56-årig mand fra Grenaa mistede i dag livet i en trafikulykke på Kanalvej i Fannerup ved Kolind på Djursland. Den midaldrende motionscyklist kørte som den bageste del af et cyklende trekløver, da han pludselig mistede kontrollen over sin cykel og drejede over i den modsatte kørebane.
1. januar: Polak dræbt i soloulykke
En herboende polak i 30'erne blev nytårsdag slået ihjel i en soloulykke på Skallerupvej nordøst for Vordingborg. Manden blev dræbt på stedet, da han i meget høj fart mistede herredømmet over sin varevogn og kørte frontalt ind i et træ.
2009 blev et mere sikkert år på vejene end året før. 309 mennesker blev dræbt i trafikken mod 406 i 2008, viser de foreløbige tal fra Vejdirektoratet.
Faldet på hele 27 procent bringer næsten antallet af trafikdræbte ned på det rekordlave niveau fra 2006, da 306 blev dræbt.
- Kort: Her sker ulykkerne
- Mand dræbt på stedet: Ramte træ
- Cyklist død i ulykke på Djursland
- 21-årig er død efter soloulykke
- 37-årig mand dræbt i ulykke
- Ældre kvinde fundet druknet i bil
- Fodgænger dræbt i vejkanten
- 44-årig kvinde død efter påkørsel
- 51-årig dræbt i trafikulykke
- 18-årig dræbt i morgentrafikken
- 80-årig kvinde død i trafikulykke
- Kvinde omkommet på hovedvej 13
- 76-årig kvinde trafikdræbt
- 40-årig mand dræbt mod vejtræ
- Trafikdræbte kørte i stjålen bil
- Kolding: Mand død i glatføreulykke
- Familiefar dræbt i trafikulykke
- Cyklist dræbt i højresvingsulykke
- Skolebus bakkede 92-årig dame ned
- 82-årig dræbt af bakkende bil
- Mand dræbt i soloulykke på Fyn




