Ung kvinde fundet død i Herning

Fredag d. 1. jan. 2010 kl. 12:47 af Jeppe Lykke Hansen for TV 2 Nyhederne (opd. d. 1/1 2010; 14:27)

Liget af en ung kvinde er fundet i en kælder på Rolighedsvej i Herning. Det oplyser TV 2 NEWS.

Liget af en ung kvinde er fundet i en vaskekælder på Rolighedsvej i Herning. Det oplyser TV 2 NEWS.

Den døde kvinde svarer til beskrivelsen af den kvinde, der ved halv et-tiden i aftes forsvandt fra en nytårsfest i Museumsgade. Kvinden forsvandt i 11 graders frost uden sin jakke, sko og mobiltelefon, mens kammeraterne var ude og fyre fyrværkeri af.

Politiet formoder, at der er tale om samme kvinde. Den 20-årige kvindes forældre er underrettet.

Det var en beboer, som over middag fandt kvinden død i vaskekælderen. Kriminalteknikere nu i fuld gang med at undersøge gerningsstedet.

Kvindens hjem ligger kun få hundrede meter fra festen i Museumsgade.

Ved 4-tiden blev kvinden angiveligt set i den nærliggende Bredgade i centrum i selskab med tre unge mænd, som ifølge et vidne diskuterede, hvem af dem der skulle låne hende sine sko.

Politiet indsatte en varmesøgende helikopter og hundepatruljer i den forgæves eftersøgning

Print artikelSend til en ven Del på facebook