En 80-årig mand blev fundet død et døgn efter, at han gik fra sit plejehjem i Bylderup-Bov i Sønderjylland.
En 80-årig mand er fundet død et par hundrede meter fra plejehjemmet Enggården i Bylderup-Bov i Sønderjylland.
Den demente mand gik fra plejehjemmet onsdag formiddag uden overtøj. Han blev eftersøgt med helikopter. Da den landede ved plejehjemmet, udløste den et vindstød, som ødelagde et drivhus på adressen Ålykke 19. Da drivhusejeren til morgen beså skaderne, fik han øje på den livløse mand.




