Byrådsformand har soldet forenings penge op

Søndag d. 20. dec. 2009 kl. 16:41 af nabr for TV 2 Nyhederne

Jeg ved godt mit spørgsmål ikke handler om politik, men så alligevel lidt.

Jeg har været medlem af en forening i mange år på min arbejdsplads, som er en af landet største. Jeg er nu blevet pensioneret, men er stadig medlem, og da medlemstallet var vigende blev det ved sidste generalforsamling vedtaget at foreningen skulle føres videre.

Vedtægterne er aldrig blevet offentligtgjort, men der bliver ført en håndskrevet protokol - formanden sidder i byrådet.

Jeg har forgæves forsøgt at få indsigt i foreningens aktiver, men nu viser det sig at formanden og bestyrelsen har været i byen og soldet resten af formuen op. Er det tilladt? Hvor meget får en socialudvalgsformand i løn med alle honorar?

Hilsen Ernst Hedegaard


Kære Ernst Hedegaard

Jeg kan ikke afgøre, hvad der er rigtigt i forhold til din forening, men jeg ville se at samle tilslutning til at få holdt en ekstraordinær generalforsamling hurtigst muligt, hvor formanden må forklare sig.

Det varierer fra kommune til kommune, hvor meget en udvalgsformand får i honorar og eventuelle diæter, og du kan få oplyst på dit rådhus, hvor meget det er i din kommune.

Kommunen skal have vedtaget et reglement for udbetalinger til kommunalbestyrelsesmedlemmer, og det er offentligt tilgængeligt.

Venlig hilsen

Kaare R. Skou

Print artikelSend til en ven Del på facebook