Viceformanden for FN's klimatopmøde har nu officielt lukket COP15 ved at slå hammeren i bordet for sidste gang i Bella Center i København.
Dermed er det største topmøde nogensinde i Danmark slut, efter flere uger med demonstrationer, klimatopmøde, forhandlinger og fest på Rådhuspladsen.
Der var lige til det sidste tvivl om, om der overhovedet kom noget ud af topmødet. Det endte dog med en erklæring og det er nu op til de enkelte lande, om de vil tilslutte sig eller stå udenfor erklæringen "Copenhagen Accord".




