Forhandlingerne om en global klimaaftale i Bella Centeret brød i nat sammen, fordi Danmark igen havde undervurderet, hvor stærk udviklingslandenes mistillid til I-landene er - og fordi man igen ikke havde stukket en finger i jorden hos G77-landene, inden et udkast til en dansk tekst blev lavet.
Sådan lyder vurderingen fra den internationale formand for Verdensnaturfonden, Kim Karstensen, over for TV 2.
Sverige har svigtet Danmark
Samtidig har det svenske EU-formandskab svigtet Danmark på flere områder, mener Kim Karstensen:
"Det svenske formandskab har begået nogle kæmpe store brølere, blandt andet ved at tale om, at man ikke i fremtiden ville satse på Kyoto-protokollen. Det har givet det danske formandskab store, store problemer," siger han.
Kyoto-protokollen er det ene spor i klimaforhandlingerne. Kyoto-aftalen udløber i 2012, og for ulandene er det afgørende, at der bliver lavet en ny aftale, som - i lighed med Kyoto-protokollen - er juridisk bindende.
Vi er på vej op fra bunden
Men også det danske COP15-formandskab har begået store fejl:
"Jeg kan godt forstå, at det danske formandskab bliver ekstremt irriteret og frustreret over ulandene, men på den anden side, har det danske COP15-formandskab og det svenske EU-formandskab lige fra starten begået nogle fodfejl ved ikke at lytte efter, hvad ulandenes kerneinteresser har været," siger Kim Kristensen.
Han vurderer, at forhandlingerne nu er på vej op igen efter at have ramt bunden i nat - blandt andet på grund af udmeldinger fra den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton.
Danmark har spildt dyrebar tid
Kim Kristensens analyse bliver bakket op af den sydafrikanske chefforhandler.
Alf Wills mener, at Danmark har spildt dyrebar tid, fordi det danske formandskab først bebudede en ny aftaletekst, men et døgn efter alligevel droppede den.
"Personligt synes jeg ikke, at de skulle have gjort det. For vi har formelle forhandlingstekster foran os. Vi har arbejdet to år på de tekster. At få en ny tekst, som ingen har set, er noget svært," siger han.
Nu arbejdes der igen med to aftaletekster om henholdsvis en fortsættelse af Kyoto-aftalen og et bredere samarbejde i det såkaldte konventionsspor, som ikke er juridisk bindende, og det gør sydafrikaneren meget mere optimistisk.
