COP15: Råbte slagord fra scenen

Onsdag d. 16. dec. 2009 kl. 14:55 af nabr, ritzau for TV 2 Nyhederne

Demonstranter kan godt nå helt frem til centrum af klimatopmødet i Bella Center i København.

To af dem nåede således op foran talerstolen i plenar-salen, hvorfra de råbte slagord til de delegerede fra hele verden.

"Stop udnyttelsen af kloden nu," råbte den ene fra scenen.

"Verdens folk, vi er med jer, lød det fra den anden," inden de blev ført væk af FN-vagter, mens en del af salen klappede.

Nye løfter skal få os til at glemme
Demonstranterne kom på scenen, lige efter at Senegals præsident Abdoulaye Wade havde talt om, at tidligere økonomiske løfter til ulandene ikke er blevet indfriet.

"Jeg er bange for, at nye løfter bare skal få os til at glemme de gamle løfter," sagde præsidenten fra Senegal.

Print artikelSend til en ven Del på facebook