TV 2's Johannes Langkilde ønsker glædelig jul

Tirsdag d. 15. dec. 2009 kl. 07:42 af Peter Møller for TV 2 Nyhederne

Den Store Klassefest

TV 2's nyhedsvært Johannes Langkilde ønsker alle TV 2's læsere en glædelig jul.

Hvor og med hvem skal du holde jul?
Vi skal holde jul med min kærestes familie, og derefter kører vi til Jylland for at besøge min familie. Så det bliver en jul på hjul.

Dit bedste juleminde
Et af mine bedste juleminder er en jul i min barndom, da min far og jeg lavede en gigantisk snehule. Dengang faldt der masser af sne. Ikke som i dag, hvor man er glad for en fesent, brunt fnug.

Vi byggede en snehule, som vi kunne stå op i - og spise slik og kager i. Hvad kan man mere forlange som barn?

Den bedste julegave, du har fået?
Jeg har fået mange julegaver. Og de fleste har været gode. De bedste har været elektroniske dimser, da jeg var barn. Fjernstyrede biler, togbaner, racerbaner, elektronikbyggesæt etc. Så er det jul!

Den bedste julegave, du har givet
Jeg giver kun gode gaver :­)

Hvad ønsker du dig til jul?
Jeg ønsker mig et tv-abonnement så jeg kan se TV 2 NEWS. Det kan jeg nemlig ikke i dag, og det er jeg ret træt af.

Print artikelSend til en ven Del på facebook

Hver dag frem til den 24. december ønsker kendte personer danskerne glædelig jul på nyhederne.tv2.dk