Briter vender hjem trods advarsel mod styrtregn

Tirsdag d. 24. nov. 2009 kl. 09:41 af kris / Ritzau for TV 2 Nyhederne (opd. d. 24/11 2009; 10:43)

Oversvømmelser i England

Indbyggere i det nordvestlige England er begyndt at vende tilbage til deres hjem, men myndighederne advarer om, at det kan tage år, før skaderne efter ødelæggende oversvømmelser i regionen er udbedret.

En snes skoler er blevet lukket, mens de lokale kæmper for at få normaliseret situationen i Cumbria, hvor mange områder blev isoleret fra omverdenen i weekenden, da floder gik over deres bredder og ødelagde mange af egnens 1800 broer og forvandlede veje til kanaler.

Overlevede på stor karrygryde
Mange af de 900 familier og virksomheder, som blev ofre for de værste ødelæggelser i Cockermouth på randen til Lake District har fået tilladelse til at vende hjem. Men de er blevet advaret om, at ny styrtregn er på vej, og at er muligvis vi komme nye oversvømmelser.

Indehaveren af en indisk restaurant i byen, Brian Trengove, insisterede på at blive tilbage i sit hjem, da redningsmandskab kom for at evakuere ham i sidste uge, hvor de værste regnskyl nogensinde ramte området. Under uvejret blev han i sin lejlighed og overlevede på en "meget stor karrygryde"," siger han til BBC.

"Men alle føde- og drikkevarer må kasseres efter oversvømmelserne. Alle møbler er ødelagte, og alle vægge skal males. Alle ledninger og kabler skal udskiftes," sagde han.

Regning på næsten én milliard
Ifølge politichef Craig Mackey har oversvømmelserne medført "stærkt usædvanligt" omfang af ødelæggelser på infrastrukturen, hvilket kan tage år at udbedre.

"Det, som får dette til at skille sig ud fra andre oversvømmelser i landet, er den lange tid, som vi skal bruge på genoprettelsesfasen. Vi må arbejde sammen i uger og måneder og på nogle områder i år. Dette er en oversvømmelse af et omfang, som ikke er set tidligere," sagde Mackay.

Regningen til forsikringsselskaberne for oversvømmelser i Cumbria og det sydlige Skotland ventes at blive på mellem 50 og 100 millioner pund (mellem 410 og 820 millioner kroner).

Andre steder i Storbritannien er også blev ramt af voldsomme oversvømmelser, og i Wales fortsætter eftersøgningen efter en 21-årig kvinde, som blev skyllet væk, da en flod gik over sine bredder i lørdags.

Både i England og Skotland er store områder berørt af oversvømmelserne, der er de værste i flere århundreder på de britiske øer.

I Irlands næststørste by Cork er omkring 18.000 huse og forretninger uden vand hele denne uge, da flodvand er trængt ind i byens vandværker.

Print artikelSend til en ven Del på facebook

Jeg overlevede på en meget stor karrygryde...

Indisk restaurantejer, der ikke ville evakueres