Risikerer fængsel for marsvinedød

Mandag d. 23. nov. 2009 kl. 10:26 af Sofie Sparre for TV 2 Nyhederne

Marsvin sat i brand

De seks unge mænd, der i dag er i ret­ten for at have sat ild til et levende marsvin og slået det ihjel med en golf­kølle, risikerer en fængselsdom på to- tre måneder, samt en frakendelse af retten til at holde dyr.

Mishandlingen blev filmet på mobilkame­ra, så politiet efterfølgende kunne finde frem til de unge mænd, som stod bag drabet på marsvinet. Filmen blev i dag vist i retten i Aalborg.

På filmen ser man marsvinet blive over­hældt med brænd­bar væske og stukket ild til.

Dyret dør ikke med det samme, men løber rundt i cirka 30 sekunder inden en af mændene slår det ihjel.

Peter Løve Mark, som anmeldte episoden til politiet, er også mødt op i retten i dag.

"Jeg håber, at de bliver frakendt retten til at holde dyr. Man ved selv, hvor ondt det gør, at blive brændt og på videoen kan man med egne øjne se, hvor voldsomt det egentlig er," siger han til TV 2 News.

Peter Løve Mark, som handler med dyr, har tidligere solgt dyr til nogle af drengene.

Print artikelSend til en ven Del på facebook