Farligere at arbejde i fængslerne

Fredag d. 20. nov. 2009 kl. 19:03 af David Buch for TV 2 Nyhederne

Det er blevet farligere at arbejde i danske fængsler.

Helt nye tal viser at antallet af sager, hvor fanger har truet eller angrebet fængselsbetjente er steget med over 20 pct. i årets første ni måneder - målt i forhold til sidste år.

I de første ni måneder af 2008 var tallet 264 - i samme periode i 2009 er tallet 323.

212 af sagerne handler om trusler, 91 om trusler og vold. 20 sager handler udelukkende om vold mod betjente.

Print artikelSend til en ven Del på facebook