Søger efter Lisbet Nielsen i Øjesø

Tirsdag d. 10. nov. 2009 kl. 09:59 af sosp for TV 2 Nyhederne (opd. d. 10/11 2009; 11:03)

51792-143434

Østjyllands Politi er netop nu igang med at gennemsøge Øjesø ved Tirstrup på Djursland efter liget af Lisbet Nielsen.

Søen bliver gennemsøgt, efter politiet har modtaget flere tips om en grå bil, svarende til Bjarne Østergaard Madsens Audi, som blev set i området, den aften Lisbet Nielsen formodentligt blev slået ihjel.

Politiet bruger blandt andet hunde og en båd udstyret med ekkolod. Tidligere er området ved Feldballe blevet gennemsøgt.

Ifølge B.T. hjælper også elitesoldater med ved eftersøgningen af den 46-årige Lisbet Nielsen.

"Vi er utroligt glade for, at de vil hjælpe. De arbejder med en helt anden teknik, og derfor har vi en forhåbning om, at de kan finde, hvad de andre dykkere måske har overset," siger vicepolitikommissær Frits Kjeldsen, der leder efterforskningen hos Østjyllands Politi til bt.dk.

Lisbet Nielsen forsvandt den 23. oktober.

Print artikelSend til en ven Del på facebook