Efter flere dages eftersøgning med hundepatruljer og helikopter har Østjyllands Politi i dag haft dykkere i Langsø ved Feldballe på Djursland.
Søen er interessant i eftersøgningen af Lisbet Nielsen, da den drabsmistænkte Bjarne Østergaard Madsens sølvgrå Audi er set i området i timerne efter Lisbet Nielsens forsvinden fredag den 23. oktober om aftenen.




