V: Sundhedspersonale hos Alarm 112

Onsdag d. 4. nov. 2009 kl. 07:41 af Natali Braagaard for TV 2 Nyhederne

112-alarmoperatør bruger 1 minut og 34 sekunder af opkaldet på at finde adresse

Regeringspartiet Venstre vil have sundhedsfagligt personale på landets alarmcentraler. Det sker efter, at TV 2 i går kunne fortælle, at selv om 8 ud af 10 alarm­opkald drejer sig om sygdom eller tilskadekomst, så er det udelukkende politi- og brandmænd, der betjener landets i alt otte alarmcen­traler.

"Vi skal have rådgivning og vejledning fra sundhedsfagligt personale, når vi ringer 112 - men vi skal også tro på borgerne. Det er bedre at køre én gang for meget end en gang for lidt," sig­er sundhedsordfører Birgitte Josefsen.

I en lydoptagelse fra et opkald til Alarm 112 bruger alarmoperatøren 94 sekunder på at finde adressen - uden at spørge til patientens tilstand.

Derefter begynder alarmoperatøren at skændes med personen, der har ringet op.

TV 2 Bornholm har fået aktindsigt i opkaldet og har fået lydfilen udleveret.

Print artikelSend til en ven Del på facebook