Afviste irakere sendt ud af Danmark. Læs mere på nyehderne.tv2.dk
Ifølge TV 2's oplysninger er en gruppe irakere netop nu ved at blive fløjet ud af Danmark med fly fra Tune lufthavn ved roskilde på Sjælland. Flyet er nu i luften.
Tidligere i nat oplyste Kirkeasyl, at en bus med afviste irakiske asylansøgere var under politiekskorte på Hillerødmotorvejen mod syd. Det blev hurtigt bekræftet af politiet.
Aktivister har natten igennem forsøgt at blokere området omkring Sandholmlejren, hvor de afviste irakere har siddet fængslet.
Alligevel lykkedes det for politiets udlændingeafdeling at finde en bagvej og forlade fængslet.
Politikommissæren ønsker ikke at oplyse, hvor mange irakere der er tale om.
Aktivistgruppen Kirkeasyl oplyser til TV 2 News at der tale om cirka 15 afviste asylansøgere.
13. maj i år indgik Danmark en hjemsendelsesaftale med Irak. Knap seks måneder senere og inden onsdagens hjemsendelse er 35 af omkring 242 afviste irakiske asylsøgere sendt tilbage. 129 er enten rejst til andre lande eller gået under jorden. 78 står til udvisning, og det er formodentlig personer fra denne gruppe, der sendt ud onsdag.
En ny gruppe afviste irakiske ayslansøgere er blevet sendt ud af Danmark. Læs mere på nyhederne.tv2.dk
Politiet har siden hjemsendelsesaftalens ad tre omgange sendt grupper af afviste irakiske asylsøgere ud med tvang: Seks personer blev sendt tilbage til Irak den 25. juni, syv den 13. august og senest blev 22 fløjet fra Odense til Bagdad den 2. september




