Hver dag falder cirka ni danskere om med hjertestop uden for et hospital - det kan ske i bussen, på gaden eller på arbejdet.

Og hvert minut tæller, når en person får hjertestop, chancen for at overleve falder nemlig med syv-10 procent for hvert minut, der går fra personen får hjertestop, til der bliver forsøgt genoplivet med en hjertestarter.

Al hjælp bedre end ingen hjælp
Al hjælp er bedre end ingen hjælp - og selv om elektrisk stød er den mest effektive måde at få startet et hjerte på igen, kan man vinde tid ved at give kunstigt åndedræt og hjertemassage: Hjertemassage fordobler nemlig chancen for, at personen kan overleve.

Elektrisk stød kan ske med en af de 5.000 registrerede hjertestartere, der findes rundt omkring i Danmark.

Ved at afgive elektrisk stød kan hjertestarteren få et hjerte, som er holdt op med pumpe blod rundt, til at pumpe normalt igen.

En hjertestarter kan ikke fejlbetjenes
En hjertestarter er en transportabel, batteridrevet maskine, som skal betjenes manuelt.

Den bliver også kaldt en defibrillator, og den kan ikke fejlbetjenes og er let at bruge - tryk på introduktionsvideoen, som Trygfonden har lavet, øverst i artiklen - og se på Trygfondens hjemmeside, hvor der findes en hjertestarter.

Sådan redder du en person med hjertestop
I tilfælde af hjertestop er det vigtigt at ringe til 112 så hurtigt som muligt.

Du kan vinde tid ved at give kunstigt åndedræt og hjertemassage - selv om kunstigt åndedræt og hjertemassage for det meste ikke kan få hjertet til at slå normalt igen, fordobler man chancen for, at personen kan overleve.

I de fleste tilfælde flimrer hjertet på grund af elektrisk kaos, og det skal der et elektrisk stød til at få styr på igen.

Selv om man giver både kunstigt åndedræt, hjertemassage og hjertestart er det i flere tilfælde ikke nok til at genstarte et hjerte. Der skal også medicin m.m. til. Derfor er det vigtigt, at man har ringet 112.