Da Oprah Winfrey i aftes portrætterede danskerne som verdens lykkeligste folk i et 22 minutter langt indslag i hendes program, kom det også frem, at Oprah Winfrey er helt vild med det danske rugbrød.
Og 44-årige Nanna Norup, som medvirkede i Oprahs program, har sørget få at imødekomme talkshowværtens hang til det mørke brød.
"Jeg har sendt en stor pakke over til hende. Hun var meget optaget af rugbrød," fortæller Nanna Norup til TV 2.
"Jeg elsker det så meget. Jeg får en skive hver morgen," sagde den populære talkshowvært i programmet i aftes.
I programmet gik 44-årige Nanna Norup en tur på Strøget i København sammen med Oprah Winfrey, mens hun bliver interviewet om danskernes lykke.
Nanna Norup medvirkede i Oprah-programmet om Danmark. Læs mere på nyhederne.tv2.dk
"Hun var sød og nærværende, som jeg havde forventet," siger Nanna Norup om Oprah Winfrey.
Skal vi være venner?
Nanna Norup har fået en del reaktioner efter sin optræden i det 22 minutter lange indslag, som havde syv mio. seer.
"Jeg har fået utrolig mange mails og der er mange, som gerne vil være venner med mig på Facebook," griner Nanna Norup.




