DF afviser undersøgelse af jægerbog

Torsdag d. 8. okt. 2009 kl. 10:40 af nabr, ritzau for TV 2 Nyhederne

Dansk Folkeparti afviser foreløbig kravet om en kommissionsundersøgelse af forsvarets håndtering af jægersol­daten Thomas Rathsacks bog "Jæger - i krig med eliten".

"Det er jo den kultur, som der er, hvor man sidder og diskuterer hen over bordet, hvad som er fordele og ulemper i en given sag. Konklusionen er den, som forsvarschefen bringer til for­svarsministeren - og som han videregiv­er til os. Det, som er forkert, er, at vi nu skal høre mellemregningerne," siger DF's forsvarsordfører Ib Poulsen.

Han afventer de igangværende auditørundersøgelser, og den holdning ændres ikke af de seneste oplysninger om, at flere i forsvarets top mente, at bogen kunne udkomme.

"Mellemregning er uinteressant"
Dansk Folkepartis forsvarsordfører mener ikke, at oplysningerne svækker forsvarsminister Søren Gade (V).

"Det stiller ikke sagen anderledes. Den der mellemregning er uinteressant. Det interessante er, hvad forsvarschefen kommer og siger er konklusionen. Det er nemlig det, som vi er gået ud fra. Forsvarsministeren kan sove trygt i nat. Nu afventer vi auditørundersøgelserne," siger Ib Poulsen.

Print artikelSend til en ven Del på facebook