For 2000 år siden søgte bornholmerne tilflugt på ringborgen Rispebjerg ved fjendtlige angreb. Anlægget i det historiske naturområde rummer også endnu ældre rester af et soltempel fra jernalderen.
På lørdag indvier dronning Margrethe anlægget ved Poulsker sammen med miljøminister Troels Lund Poulsen.
Soltemplets rester, kaldet woodhenges, er cirkulære stolpebyggede anlæg, som for 5000 år siden strakte sig mod himlen. Kraftige palisaderækker har indrammet området.
Miljøministeriet har ryddet området, så besøgende kan beskue soltemplet og anlægget fra alle sider. Der er opstillet informationstavler, ligesom voldanlægget er markeret.
"På den måde er der skabt en ny turistattraktion på Bornholm af format. Jeg er sikker på, at mange bornholmere og turister vil synes, at det er et spændende sted at tage hen," siger Troels Lund Poulsen i en skriftlig kommentar.




