Obama havde hemmeligt møde i flyet

Fredag d. 2. okt. 2009 kl. 12:44 af David Buch for TV 2 Nyhederne (opd. d. 2/10 2009; 13:07)

Præsident Obama havde et hastemøde med General McChrystal om bord på Air Force One i Københavns Lufthavn, inden præsidenten satte kurs mod USA. McChrystal er den øverstkommanderende for USA's og NATO's styrker i Afghani­stan.

McChrystal antydede for nylig, at han vil bede om flere soldater til ind­satsen i Afghanistan - ud over de ca. 60.000, der er truffet beslutning om. McChrystal understregede dog, at overvejelserne om den fremtidige strategi kommer forud for en eventuel begæring om flere amerikanske soldater.

Det amerikanske forsvarsministerium overvejer netop nu USA's videre militære engagement i Afghanistan og støtter sig blandt andet til to nye efterretningsrapporter foruden general McChrystals analyse.

Print artikelSend til en ven Del på facebook