På fredag kommer den amerikanske præsident, Barack Obama, til København, for at deltage i IOC-arrangementet i Bella Center. Det skriver både Politiken og Ekstra Bladet.
Politiken skriver, at Obama og hans følge lander i Kastrup kl. 7 og skal være i hovedstaden i 10 timer.
Ekstrabladet mener dog kun, at besøget kommer til at vare i fire timer og 10 minutter. På topmødet bliver det afgjort, hvilken by der skal være vært for De Olympiske Lege i 2016.
Obama-parret mødes med en lang række notabiliteter
Den amerikanske præsident får på mødet mulighed for at hilse på en lang række statsleder, kongelige og sportsstjerner. Listen over deltagere tæller bl.a. navne som Oprah Winfrey, fodboldlegenden Pelé, basketstjernen Michael Jordan, den spanske kong Juan Carlos, og den brasilianske præsident Lula.
Præsidentfruen Michelle Obama har allerede tidligere meldt sin ankomst.
Det amerikanske præsidentpar lobbyer for Chicago, mens brasilianerne håber på Rio de Janeiro og spanierne på Madrid.




