Aviser med jæger-bog revet væk

Onsdag d. 16. sep. 2009 kl. 07:53 af Jeppe Lykke Hansen for TV 2 Nyhederne

Jesper Andersen, DSB, Fredericia Banegård

Dagbladet Politiken har i dag valgt at trykke en omstridt bog skrevet af den tidligere danske jægersoldat Thomas Rathsack. En beslutning, der har fået Berlingske Tidendes chefredaktør Lisbeth Knudsen til at beskylde Politiken for udelukkende at ville sælge aviser.

Og noget tyder på, at det i hvert fald er lykkedes. Kun tre kvarter efter at kiosken på Fredericia Banegård var åbnet, var avisen med bogen 'Jæger - i krig med eliten', forsvaret vil have forbudt, stukket ind som særsektion udsolgt.

"Det er aldrig sket før, slet ikke i de store mængder vi har fået i dag," siger salgsassistent Jesper Andersen til TV 2 NEWS. Han fortæller, at kunderne tager det pænt, når de får at vide, at avisen er udsolgt, næsten som om de havde forventet det.

Thomas Rathsack

"Vi sælger normalt fire-fem stykker, og vi får syv hjem. I da har vi fået 21, så det er tre gange så mange, som vi plejer at få. Og de er solgt på tre kvarter. De har nok ikke kunne nå at trykke flere," slutter han.

Forsvaret har ønsket at bremse bogen, 'Jæger - i krig med eliten, og få nedlagt et fogedforbud mod udgivelsen. Forsvaret mener, at der passager, der er til fare for rigets sikkerhed, i Thomas Rathsacks bog.

Print artikelSend til en ven Del på facebook