Kronprins Frederik kan passe et kommende job som medlem af den internationale olympiske komite (IOC) uden at blive udsat for pres fra IOC i politisk følsomme sager, som kan bringe ham i konflikt med kongehusets neutralitet, skriver Jyllands-Posten.
IOC vil fx. ikke forlange, at kronprinsen skal repræsentere IOC ved officielle lejligheder eller udtrykke holdninger, hvor det måtte være i strid med den danske regerings politik, og IOC ikke vil stille krav om, at kronprinsen skal bruge sin stemmeret i Danmarks Idræts-Forbunds bestyrelse.
Det siger den belgiske IOC-præsident Jacques Rogge i et interview med Morgenavisen Jyllands-Posten, og dermed søger den olympiske bevægelses førstemand at imødegå de væsentligste kritikpunkter mod kronprins Frederiks kandidatur:
"Jeg forstår udmærket problemstillingen, jeg bor selv i et monarki, men vi vil aldrig bede den danske kronprins om noget, som strider imod hans institutionelle rolle. Selvfølgelig ikke. Hvis kronprinsen havner i en interessekonflikt, kan han blot afstå fra at stemme - så simpelt er det."




