Vaccinen mod influenza A er ikke gennemtestet som normale vacciner - man har skåret to faser væk, for at få vaccinen klar så hurtig som muligt. Læs her hvad vaccinen indeholder og om risikoen for bivirkninger

Af Natali Braagaard

Vaccinen mod influenza A, som en række danskere begyndte at få i starten af november, indeholder kviksølv og rester fra antibiotika og hønseæg - men det er helt normalt, siger to eksperter.

"Vaccinen er lavet efter samme principper, som man laver vaccinen mod den almindelige sæson-influenza, og der er altså ikke noget farligt i," siger overlæge ved Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, til nyhederne.tv2.dk

Mindre kviksølv end i fisk
I Danmark har man siden 2004 ikke brugt kviksølv i vacciner, fordi man gik ud fra forsigtighedsprincippet: Hvis man kunne undgå kviksølv, så gjorde man det, for at gøre vaccinerne så rene som mulige:

"Men i denne her situation (influenza A-vaccinen, red.) er det nødvendigt, fordi ét glas med vaccinen bliver brugt til at vaccinere flere med. Derfor er der en lille risiko for at få en bakterieinfektion. Så når der er kviksølv i vaccinen, er det for at forebygge, at patienter for eksempel får en byld," siger Kåre Mølbak.

Kviksølv i madvarer
Der er tale om et kviksølv, som bliver nedbrudt hurtigere i menneskekroppen end den slags kviksølv, der f.eks. er i fisk.

"Mængden af kviksølv i vaccinen er forsvindende lille i forhold til nogle af de fødevarer, vi ellers omgås af," siger professor i virologi ved Københavns Universitet, Allan Randrup Thomsen.

Han understreger, at der er cirka 2,7 mikrogram kviksølv pr. vaccination.

Hønseæg og antibiotika
I flere andre lande har debatten om H1N1-vaccinen været præget af spekulationer om, at der er rester af menneskefostre og kaninhjerner i vaccinen, men det afviser de to eksperter.

Influenza A-vaccinen er dyrket på hønseæg, der er blevet brugt som en slags skal. Man høster senere indholdet fra æggene, men der kan i princippet stadig være rester af kyllingevæv i vaccinen.

Samtidig er hønseæggene blevet behandlet med antibiotika for at undgå bakterier, så der kan også være rester af antibiotika. Men ingen af delene er - ifølge eksperterne - usædvanligt.

Man skal imidlertid være opmærksom, hvis man er allergisk over for æg:

"Der kan være rester fra kyllingevæv i vaccinen, så mennesker, der er allergisk over for æg, kan reagere på vaccinen," siger Allan Randrup Thomsen.

Foto: Scanpix

To faser skåret væk i testning
Ifølge Allan Randrup Thomsen er der generelt meget få bivirkninger ved influenza-vacciner, men i forhold til den nye influenza A-vaccine er der en lille risiko for sjældne bivirkninger, fordi man har skåret nogle af faserne i vaccinevurderingen væk:

Helt konkret har man sprunget fase 3 og 4 over - det er i disse faser, hvor man blandt andet sikrer vaccinen mod sjældnere bivirkninger.

"Det man kan sige er, at der er en lille risiko for meget sjældne bivirkninger, som man har misset på grund af, at man ikke har haft tid til at teste vaccinen, som man plejer," siger Allan Randrup Thomsen.

Han fortsætter:

"Disse bivirkninger vil man først fange, når man har vaccineret en større befolkningsgruppe, men min umiddelbare vurdering er, at der er en meget lille risiko, som ikke betyder noget."

God overvågning er vigtig
Når vaccinen ikke har været igennem de normale testfaser, så er det meget vigtig, at sundhedsmyndighederne overvåger den gruppe af mennesker, der får vaccinen nøje, siger Kåre Mølbak:

"Som eksperter og myndigheder har vi ikke noget valg, hvis man skal tilbyde vaccinen, bliver det under de her præmisser. Men ud fra de data, der er, så har vi ikke nogle holdepunkter for, at der er alvorlige bivirkninger. På den anden side mangler vi de store undersøgelser, så det ikke kan udelukkes teoretisk, at der vil være bivirkninger. Derfor er det vigtigt, at have en god overvågning."

Det er op til folk selv at vurdere risiko
Han kan godt forstå, hvis danskerne er bekymret over at få vaccinen, men han mener, at man må veje risikoen ved sygdom i forhold til den risiko, der er for bivirkninger ved at få vaccinen.

Han bliver bakket op af Allan Randrup Thomsen:

"Jeg vil ikke sige, at der ikke er nogen risiko. Hvis den bliver tilbudt raske mennesker, så er det op til den enkelte at vurdere, om man vil lade sig vaccinere, men hvis man i øvrigt er sund og rask er der ikke den store gevinst ved at lade sig vaccinere: Man slipper for 2-3 dage i sengen, men man undgår ikke en alvorlig sygdom - for den alvorlige sygdom er der ikke," siger han.

Begge eksperter er desuden enige om, folk i risikogruppen bør takke ja til vaccinen - risici ved ikke at få vaccinen overstiger nemlig langt den teoretiske risiko for bivirkninger ved vaccinen.

Råder børn til at blive vaccineret
Når det gælder børn er sagen imidlertid en helt anden: Vaccinen er nemlig ikke blevet testet på børn, så man ved reelt ikke, om der er nogen bivirkninger.

"Vaccinen er godkendt af myndighederne, men vi må indrømme, at der ikke er det samme erfaringsgrundlag, som ved en vaccine i børnevaccinationsprogrammet," siger Kåre Mølbak.

Alligevel anbefaler Allan Randrup Thomsen, at børn bliver vaccineret, fordi børn generelt bliver mere påvirket af influenza:

"Jeg vil tilråde, at små børn bliver vaccineret - hvis jeg havde børn, ville jeg lade dem vaccinere," siger han.

De fleste studier af influenza­vaccinen er foretaget blandt mennesker mellem 18 og 60 år.