EL-ordfører: Bryd loven og hjælp irakere

Fredag d. 4. sep. 2009 kl. 22:16 af Lisa Ioannou for TV 2 Nyhederne

Johanne Smidt-Nielsen: Bryd loven , hjælp irakerne. læs mere på nyhederne.tv2.dk

Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen opfordrer til at bryde loven ved at skjule de afviste irakere.

"Hvis der var et menneske i nød - og det mener jeg, at de irakiske flygtninge er - der bankede på min dør, så ved jeg godt, hvad jeg ville gøre. Jeg ville ikke tvivle ét sekund på at hjælpe," siger hun.

Til sprøgsmålet om, hvorvidt hun selv er parat til at bryde loven, svarer hun:

"Grundlæggende skal man følge loven. Og som udgangspunkt skal også følge den del af loven, som man ikke kan lide. Men i denne her sag er der altså menneskeliv på spil. Og i denne type sager, mener jeg, at man som menneske må gøre op med sig selv, hvad man kan, og hvad man ikke kan leve med," siger hun til TV 2 /News.

Udtalelsen kommer efter, at præsten i Brorsons Kirke Per Ramsdal er blevet anklaget for at hjælpe de afviste irakere med at gå under jorden. Anklager, som han selv afviser.

Print artikelSend til en ven Del på facebook