Det ventede fanhysteri i forbindelse med Michael Jacksons begravelse udeblev. Muligvis fordi myndighederne havde lagt en sikkerhedsring flere husblokke uden om kirkegården.
Kun små spredte grupper inkarnerede fans samlede sig i aftenheden uden for sikkerhedsringen.
En af de først ankomne var Gregg Harris fra Irvine i Californien. Han ankom flere timer før begravelsen var planlagt til at begynde.
"Der er ikke så meget at se," fortæller han til nyhedsbureauet AP, mens han sidder ved et nærtliggende busstoppested klædt i sort fra top til tå, inkl. "Jeg ville bare være i området. Forhåbentligt kan jeg se familien køre forbi," siger han.
Venter på andre fans til at løfte banner
Senere på dagen fortæller Courtland Llauger, at han og hans venner er mødt op med deres 25-meter lange banner, hvor der stod "Kongen af pop, Michael Jackson, gået bort for tidligt", i håb om, at andre fans ville komme til at hjælpe med at løfte banneret.
"Vi gør det for alle de fans, der ikke kunne være her," siger han til AP.
Tværs over for en af sikkerhedsafspærringerne stod en gruppe børn og voksne ved en bil ved en burgerbar. Mens Billie Jean drønede ud fra højttalerne på en bil, dansede nogle børn for kamerafolkene, der også stod for at få et sidste glimt af megastjernen. Gruppen opløste sig langsomt, da de ikke fik udløst spændingen.
Michael Jackson døde for ti uger siden i en alder af 50 år med en livsfarlig blanding af medicin i blodet.




