En dansk chauffør smittet med influenza A er død af en lungebetændelse - men det betyder ikke, at den mexicanske influenza er blevet mere farlig. Det siger overlæge på Rigshospitalet og professor i virussygdomme:
"Folk som ligger syge med influenza nu, men ikke har komplikationer, skal ikke være bekymrede og blot lade infektionen gå sin gang uden at kontakte deres læge. Kun hvis de oplever tiltagende åndedrætsproblemer eller deres almene tilstand på en eller anden måde forværres bør de kontakte deres læge," siger Jens Lundgren.
Man dør ikke af influenzaen i sig selv
Han understreger, at dødsfald i forbindelse med influenza-epidemier ikke kan undgås:
"Der døde over 1000 mennesker alene i Danmark under sæsoninfluenzaen i vinteren 08/09. Bakterielle infektioner, som f.eks. lungebetændelse, er hovedårsagen til at folk dør af influenzasygdom - ikke influenzainfektionen i sig selv," siger han.




