Sverige har konstateret deres første Influenza A-dødsfald - en 37-årig mand nord for Stockholm.
En svensk mand i 40-års alderen er død af H1N1, også kaldet svineinfluenza. Det bekræfter Akademiska Sjukhuset i Uppsala nord for Stockholm. Manden blev syg søndag for godt en uge siden og døde fredag i sit hjem. Læger fik hurtigt mistanke om, at dødsårsagen kunne være H1N1, selv om hans symptomer var uklare. Dog havde han feber, ondt i halsen og forkølelse, der kan være tegn på H1N1.
Lægerne ved dog ikke, om H1N1 er den eneste årsag til dødsfaldet. Læger siger, at andre "faktorer" kan have spillet ind.
Yderligere fire svenskere er alvorligt ramt af H1N1 og ligger på Karolinska Sjukhuset i Stockholm, hvor de holdes i live med kunstige lunger.
I alt er der bekræftet 915 tilfælde af H1N1 i Sverige siden foråret.




