6.500 betjente til klimatopmøde

Onsdag d. 26. aug. 2009 kl. 07:47 af heha for TV 2 Nyhederne

6.500 kampklædt betjente, vil dominere Københavns gader, når toppolitikere og demonstranter fra hele kloden 'mødes' til klimamøde i København til december. Det skriver B.T.

Til gengæld får de mange betjente en klækkelig julebonus, når de skal på overarbejde ved klimatopmødet. Det vil koste skatteborgerne et trecifret millionbeløb i kompensation, men betjentene får pengene istedet for afspadsering.

B.T. kan i dag afsløre, at Københavns Politi vil udkommandere hele seks ud af 10 af landets 10.500 betjente, der skal arbejde nærmest døgnet rundt på 12 og 16 timers vagter i København og overnatte i Brøndby Hallen. Der vil altså være konstant 6.500 betjente i hovedstaden, når det store klimatopmøde løber af stabelen mellem 7. og 18. december.

Netop nu forhandler Politiforbundet og Regeringen om en særlig ordning, hvor de almindelige arbejdsregler suspenderes for betjentene til gengæld for en særlig bonus for overarbejde, så der ikke oparbejdes en kæmpe overarbejdspukkel.

"Jeg kan bekræfte, at vi forhandler om en sær-ordning i forbindelse med topmødet, og det er klart, at det ikke bliver billigt. Udover den økonomiske kompensation, skal der jo også købes en del ekstra udstyr, og vi skal låne blandt andet køretøjer i både Sverige og Holland," siger Peter Ibsen til B.T.

Penge eller et år med afspadsering
Dansk Folkeparti er således allerede blevet enige med regeringen om at give den ekstra julebonus til betjentene.

"For fik de ikke de ekstra penge, så skulle de ekstra penge, så skulle de afspadsere hele næste år. Vi har bedt regeringen selv finde millionerne, så vi ikke skal bede politiet spare på deres budget," siger formand for Folketingets retsudvalg, Peter Skaarup til B.T.

Print artikelSend til en ven Del på facebook