Unge kopierer ballade på Nørrebro

Mandag d. 24. aug. 2009 kl. 06:43 af sosp/ritzau for TV 2 Nyhederne (opd. d. 24/8 2009; 08:30)

Unge i Askerød kopierede i weekendens ballade på Nørrebro. Læs mere på krimi.tv2.dk

Urolighederne på Nørrebro lørdag aften fik i går følgeskab af bilafbrændinger i den københavnske bydel Tingbjerg og i Askerød ved Hundige, hvor der nu igen er ro. Politiet har endnu ikke sikker viden om, hvad der udløste uro­lighederne. Men ifølge den centrale vagtleder ved Københavns Politi var der i Tingbjerg tale om meget unge men­nesker, der formentlig har fundet in­spiration i weekendens uroligheder:

"De har følt, at de skulle puste sig op og vise over for de unge på Nørre­bro, at de tør gøre de samme ting," siger Mads Firlings.

"Det popper op en gang imellem og er desværre efterhånden blevet hverdag," tilføjer han.

Uroligheder opstået spontant
Urolighederne kommer efter, at unge fra Tingbjerg i går eftermiddag kastede sten efter Movias busser, antændte bål i containere, og hvor nogle drenge endda fornøjede sig med at kaste sten ned på biler fra en gangbro over Hillerødmotorvejen.

I Askerød tæt på Hundige satte unge ild til en lastbil og væltede en personbil, som de også satte ild til. Politiet fik en anmeldelse kl. 22.14, hvor vidner havde set de unge mænd sætte ild til lastbilen ved at antænde noget brændbart stof fra en medbragt dunk.

"Det ser ud til at være opstået spontant. Vi har koncentreret indsatsen om at få skabt ro og har ikke foretaget anholdelser. Nu er vi i gang med brandundersøgelser og vil i de kommende dage se, om vi kan finde frem til de skyldige," siger vagtchef Søren Bjørnestad, der kalder de unge mennesker for "utilpassede".

Print artikelSend til en ven Del på facebook