Brian M: Slå hårdt ned i Vollsmose

Fredag d. 14. aug. 2009 kl. 12:58 af Ritzau/pmol for TV 2 Nyhederne

Betjente i Vollsmose blev beskudt under uroligheder efter en anholdelse.

Herover kan du høre et af de skud der blev affyret mod politiet.

Justitsminister Brian Mikkelsen (K) er rystet over skuddene mod politiet i Vollsmose i nat, og han ønsker de skyldige fanget hurtigt.

"Min besked til politiet er, at nu skal man være massivt til stede i Vollsmose, og man skal have fanget de folk, som angreb politiet. Det er fuld­stændig ude af trit med den måde, vi behandler politiet og vores samfund på. Derfor vil politiet slå meget hårdt ned på det, der er sket i nat," siger Brian Mikkelsen (K). Han bebuder en "skånselsløs jagt" på de mennesker der skød mod betjentene.

"Fra nu af vil der være en skånselsløs jagt på de mennesker, som angreb politiet, og de får ikke et øjebliks fred. Og politiet skal nok få fingrene i dem," siger ministeren.

Print artikelSend til en ven Del på facebook