Fremtidens mennesker kan blive mere intelligente, hvis vi bruger arvelighedslovene til at forbedre de kommende generationer.
Det siger professor i psykologi på Aarhus Universitet, Helmuth Nyborg til Jyllands-Posten.
"Vi kommer ikke uden om at diskutere, om vi skal have et avlsprogram, hvor vi selektivt støtter, at højtbegavede mennesker får flere børn, og belønner mindre begavede for ikke at formere sig," siger han til avisen.
Han mener, at vi bør gøre op med den politiske korrekthed, der har præget debatten efter nazisternes forbrydelser.
"Vi kan allerede i dag vælge børn til og fra på fertilitetsklinikker. Så kan vi også gøre os nogle overvejelser om, hvilke æg der er bedre end andre. Vi kan tage evolutionen i vores egne hænder og selektivt avle for træk, som vi finder hensigtsmæssige, herunder intelligens," siger Helmuth Nyborg til avisen.
Kontroversielt forslag
Han er bevidst om, at hans forslag er kontroversielt. Men han er også overbevist om, at intelligens har en stor arvelighed og fortæller mere om, hvem der får succes eller fiasko, end alle andre faktorer tilsammen.
Han påpeger, at folk med lavere intelligens får flere børn end folk med en større begavelse. Den uundgåelige konsekvens er, at befolkningens gennemsnitlige intelligenskvotient er faldende.
Ny bog om emnet på vej
Internationale forskerkolleger har for nylig opfordret Helmuth Nyborg til at redigere en bog om arvehygiejne. Debatten har været et tabu i et halvt århundrede efter de nazistiske forbrydelser i arvehygienens navn i Tyskland i 1930'erne og 1940'erne, men den er foregået bag kulisserne blandt intelligensforskere, psykologer og biologer.
"Hvis formålet er at gøre vores liv bedre, og vi kan gøre det på en effektiv måde, er det ikke moralsk forkasteligt, men noget vi bør stræbe efter," siger Kasper Lippert Rasmussen, leder af Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik på Københavns Universitet.
