Domstol kigger på Camilla Broe-sag

Onsdag d. 12. aug. 2009 kl. 11:01 af Janni Pedersen/heha for TV 2 Nyhederne (opd. d. 12/8 2009; 11:50)

Camilla Broe

Menneskerettighedsdomstolen i Haag har netop meddelt Camilla Broes danske for-svarsadvokat, at man vil behandle hen-des klage over at blive udleveret til USA, men at man ikke vil give det opsættende virkning.

Det betyder, at Camilla Broe skal udleveres til USA, mens domstolen behandler hendes sag. Advokaten Michael Juul Eriksen har bedt Menneskerettighedsdomstolen om at gå ind i sagen, da han mener at Camilla Broes ret til et familieliv sammen med sin 10-årige datter bør gå forud for udleveringen til USA.

"Det er ærgerligt, jeg havde gerne set, at det havde fået opsættende virkning, så Camilla Broe kunne blive i landet, mens menneskeretsdomstolen behandlede sagen, men nu må vi koncentrere os om, at hun får en så retfærdig sag i USA som muligt. Først og fremmest at hun kan blive løsladt mod kaution, når hun er blevet udleveret til USA," siger Michael Juul Eriksen til TV2.

Udleveringen er op over
Med dagens afgørelse fra Menneskerettighedsdomstolen er Camilla Broe nu tæt på udlevering.

"Vi er forpligtet efter lovgivningen til at udlevere hende til USA, lige så snart de amerikanske myndigheder er klar til at modtage hende. Jeg har endnu ikke hørt fra de amerikanske myndigheder, men det er klar at med dagens afgørelse fra Menneskerettig-heds-domstolen, vil hun blive udleveret lige så snart, de amerikanske myndigheder er klar," siger chefanklager i Nordsjællands Politi Arne Stevns til TV2.

Skuffet veninde
Også Camilla Broes gode veninde Kamille Broebacher er skuffet over, at udleveringen står ved magt.

"Jeg er selvfølgelig glad for at menneskerettighedssdomstolen vil behandle klagen over udleveringen af Camilla, men er ked af det over, at det ikke fik opsættende virkning. Det var hendes sidste håb," siger Kamille Broebacher til TV2.

Camilla Broe sidder lige nu varetægtsfængslet i Vestre. Varetægtsfængslingen er indtil 4. september.

Menneskerettighedsdomstolen vil behandle hendes klage over udleveringen, men Camilla Broe skal stadig udleveres til USA.

Print artikelSend til en ven Del på facebook